Aktiviteter

Hvor kan vi møde andre?

Efter at min kone har fået Alzheimers sygdom, er vores omgangskreds skrumpet meget ind. Det er delvist vores egen skyld, fordi vi har sagt fra til mange sociale arrangementer, da vi ikke kunne overskue det. Men det skyldes også, at vennerne har haft svært ved at finde ud af at være sammen med os og gradvist har trukket sig. Jeg føler mig meget alene og har det svært med at være så isoleret i hjemmet sammen med min kone. Nu er der gået et par år, siden diagnosen blev stillet, og vi kravlede i ’flyverskjul’, og jeg oplever nu et stort behov for at komme ud blandt andre mennesker - gerne andre i samme situation som os. Hvordan bryder vi isolationen?

Læs hele brevet
01. november 2020

Svar fra Demenslinien:

Kære Du

Det er fint, at du nu er nået til en erkendelse af, at det kunne være godt at komme ud af ’flyverskjulet’. Det er første skridt frem mod et mere socialt liv for jer begge. Du kunne måske starte med at tage kontakt til de venner, I selv gradvist har afvist. Vær ærlig og fortæl, hvorfor I ikke har magtet at være sammen med andre i en periode. Vær også ærlig omkring, hvor meget I magter nu. Er det at ses til en kop kaffe, tage på en gåtur i skoven eller noget helt tredje. Ofte er gamle venner der stadig, hvis man rækker hånden ud.

Flere og flere bliver Demensvenner, og det gælder også idrætsforeninger som DGI. Det betyder, at det er lettere at deltage i aktiviteter på lige fod med alle andre, da der tages lidt ekstra hensyn. Prøv at kontakte jeres lokale idrætsforening for at høre, hvilke tilbud de har.

En anden mulighed er via Alzheimerforeningens lokalforening eller kommunernes aktivitets- og rådgivningscentre at møde andre i samme situation og deltage i aktiviteter her. Spørg jeres demenskoordinator om, hvilke tilbud der findes lokalt. Hold jer orienteret om aktiviteter på Alzheimerforeningens hjemmeside.

 

Med venlig hilsen

Demensliniens rådgiver

 

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.

Tilbage til brevkassen

Bestil samtale

Skriv et brev til Demensliniens brevkasse

OBS: Brevkassen holder sommerferielukket og åbner igen til september. Nedenfor kan du skrive dit spørgsmål til Brevkassen - det er gratis og anonymt. Udfyld venligst oplysningerne herunder - så kan vi bedst muligt hjælpe dig, og andre kan senere få glæde af dit spørgsmål. Det er kun dit kaldenavn der vises i brevkassen. Du kan forvente svar inden for en uge. Vi sender en e-mail med dit spørgsmål og svar, når dit brev er besvaret.

Dette navn vises på hjemmesiden

Ved at offentliggøre dit brev kan andre i samme situation få glæden af læse dit brev - på den måde kan vi hjælpe hinanden. Rådgiveren behandler og anonymiserer alle breve inden de bliver offentliggjort.