Frirummet er forsvundet
Min mand har Alzheimers sygdom. Vi havde egentlig fundet en god hverdag på trods af sygdommen, men det er begyndt at skride. Han er begyndt at følge mig over alt. Tidligere kunne jeg godt tage på indkøb, mens han blev hjemme. Indkøbene var tidligere et frirum, men er nu blevet en stressende nødvendighed. Vi er nu sammen 24\/7. Min mand har sagt nej til tilbud om dagcenter, efter at han har været der én gang og fandt det kedeligt. Jeg føler mig stresset og har ikke længere så stort et overskud. Det går ud over min mand, da min lunte er blevet meget kortere. Vi kører nedad i en dårlig spiral.
Svar fra Demenslinien:
Kære Hustru
I bliver nødt til at have et frirum fra hinanden. Det er meget vigtigt for jer begge at få et frirum - allerhelst med gode aktiviteter og socialt fællesskab. Forsøg endelig dagcenteret igen - meget gerne med støtte fra jeres demenskoordinator. Prøv at tale med dagcenteret om aktiviteter, som din mand har lyst til at deltage i. Måske findes de allerede. Tal også med demenskoordinatoren om, hvorvidt der findes andre muligheder - fx afløsning i hjemmet, en besøgsven eller lignende. Spørg familie og venner, om de kunne tænke sig at byde ind med samvær og oplevelser med din mand.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.