Jeg er både ægtefælle og omsorgsperson for min mand
Efter min mand har fået stillet diagnosen Alzheimer sygdom for et års tid siden, har jeg skulle vænne mig til tanken, om at jeg også kommer til at være omsorgsperson for ham. Vores roller i ægteskabet kommer gradvist til at ændres, og jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til dette. Hvad kan jeg gøre for at bevare en god ægtefællerelation imellem os?
Svar fra Demenslinien:
Kære Hustru
Omsorgen for en person med demens er ikke mindst drevet af kærlighed til personen og af et behov for selv at mærke kærlighed og nærhed fra den anden. Det er dog svært at undgå, at samlivet ændrer karakter.
Ved nogle demenssygdomme mister den syge empati og evne til at udtrykke kærlige følelser over for et andet menneske. Knus, kys og omsorg bliver i mange tilfælde envejshandlinger - fra den raske til den syge.
Samtidig kan de sygdomsbetingede ændringer i adfærd betyde, at personen udvikler en uhæmmet seksuel adfærd. Det kan føre til, at det seksuelle samvær blot bliver en fysisk handling uden følelsesmæssig nærhed, og at den raske partner derfor beskytter sine egne følelser ved at trække sig.
Det kan også ske, at den raske partner på grund af flere og flere opgaver i hverdagen bliver for træt til intime stunder. Og endelig kan den raske partner have svært ved at forene seksuelt samvær med i stigende grad at opfatte sig selv mere som en omsorgsperson end som ægtefælle eller samlever. Kærligheden ændrer ofte karakter, og det er vigtigt at bevare nærværet. Man kan sagtens holde i hånden og kramme, uden at det fører til noget seksuelt. Det er godt at få talt med andre om det, selv om det er et svært emne at tage op. Ved at blive mere bevidst om hvilke følelser der er i spil, kan man bedre navigere i det.
En af de omsorgsopgaver, der kan påvirke lysten til sex, er at hjælpe personen med demens med den personlige hygiejne. Nogle ægtefæller og samlevere foretrækker at få professionelle til at hjælpe personen med demens, så de selv kan fokusere mere på at være 'kærester'. Andre finder det uværdigt for den syge at lade fremmede hjælpe dem.
Det er individuelt, hvor ens grænse går. Det er en god ide, hvis I tidligt i sygdomsforløbet taler om sygdommens mulig konsekvenser for samlivet og overvejer, hvordan I vil tackle dem.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.