Kan man det
Jeg arbejder på plejehjem på demens. Min leder er nu kommet i tanke om at os i demens skal 8 uger på en alm afdeling, hvor dem fra den alm afdeling skal på demens afdeling i 8 uger. Sådan skal vi alle bytte rundt fremover. Vi er mange der synes det er en dårlig ide, da de på alm afdeling ikke har med demens at gøre. Os der arbejder der til daglig, kender borgernes signaler. Vi mener at borgerne bliver mere frustreret af de mennesker der ikke kender dem. Hvad mener i om dette Hører gerne fra jer. Vh tove hansen
Svar fra Demenslinien:
Kære Tove
Det tager tid at skabe en god relation og tryghed mellem en person med demenssygdom og personalet på plejehjemmet.. Den bedste pleje opstår, når man har grundig kendskab til det menneske, man skal hjælpe. Personcentreret omsorg kræver, at man kender personens livshistorie, vaner og ønsker. Det er derfor ikke en god ide med skiftende personale.
Jeg vil anbefale dig at henvise jeres ledelse til Sundhedsstyrelsens håndbøger om demens.
Især håndbøgerne " Personcenteret omsorg i praksis" og " Faglig ledelse i praksis" kunne være gavnlige at læse for både medarbejdere og ledelse.
Du finder håndbøgerne her:
https://www.sst.dk/da/Viden/Demens/Anbefalinger-og-haandboeger/Haandboeger
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/demenshaandbog-personscentreret-omsorg-i-praksis
Du er meget velkommen til at ringe til os på Demenslinien på 58505850 for en uddybning.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.