Juridiske forhold

Hvordan kan jeg fortsætte med at hjælpe min mor?

Min mor har lige fået stillet diagnosen Alzheimers sygdom. Hun klarer sig selv i sin lejlighed, men jeg er indover, når hun får regninger, der skal betales. Lige nu går det godt, men hvad gør jeg, når hun bliver dårligere og ikke selv reagerer på post og mail? Jeg vil gerne blive ved med at hjælpe hende gennem hele sygdommen, kan jeg få en fuldmagt? Hilsen mig.

Læs hele brevet
01. november 2020

Svar fra Demenslinien:

Kære Mig

Det er godt, at du og din mor tager spørgsmålet om hjælp op tidligt i sygdomsforløbet. Det er nemlig sådan, at man som pårørende ikke kan varetage en andens forhold, uden at der er et retligt handlegrundlag fx en fuldmagt. En fuldmagt skal gives mens man har forståelse for det.

 

Du hjælper allerede med økonomien, så det vil være en god idé, at få fuldmagt til hendes bankkonti. En pårørende fuldmagt vedr. personlige forhold er også en god ting at have i orden. Med en fuldmagt vedr. personlige forhold kan du repræsentere din mor inden for fuldmagtens område i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det offentlige. Det kan eksempelvis være ansøgninger, overtagelse af partsbeføjelser (modtagelse af afgørelse, klage, aktindsigt etc.) og samtykkekompetence. Se www.aeldresagen.dk om pårørendefuldmagter. De her nævnte fuldmagter gælder fra den dag, de er givet.

 

En fremtidsfuldmagt skal også overvejes. Fuldmagten skal oprettes mens din mor har forståelse for det. Når den er oprettet, ”hviler” den i fremtidsfuldmagtsregistret, indtil den skal tages i brug, det vil sige, når din mor er kommet i en situation, hvor hun har mistet handleevnen på grund af sin sygdom. Fremtidsfuldmagten åbnes på baggrund af en lægeerklæring. Anmodning om åbning sendes til Familieretshuset. Fremtidsfuldmagten er den eneste fuldmagt, der giver fuldmægtigen ret til at tiltræde kommunens indstilling til plejebolig, hvis personen ikke selv kan samtykke. Er din mor digital, så kan hun oprette en fremtidsfuldmagt på www.tinglysning.dk. Hvis hun er fritaget for digital post, kan fremtidsfuldmagten oprettes på papir. Der ligger en formular på www.familieretshuset.dk. Her kan du også hente mere viden omkring fremtidsfuldmagter.

Det er værd at huske, at en fuldmagt ikke er bedre end sit indhold. Værd derfor opmærksom på de behov, som fuldmagten skal dække. Søg evt. hjælp hos en familieretsadvokat til udformningen om nødvendigt.

 

Overvej også, om du skal have læseadgang til din mors digitale post (e-boks). I skal også overveje digitale fuldmagter fx til www.sundhed.dk, så kan du se hvilke opslag der er foretaget i din mors journal fra sygehus, laboratoriesvar, vaccinationer eller medicinkort. På  www.borger.dk kan du se andre områder, hvor der er digitale fuldmagter.

Med venlig hilsen

Demensliniens rådgiver

 

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.

Tilbage til brevkassen

Bestil samtale

Skriv et brev til Demensliniens brevkasse

OBS: Brevkassen holder sommerferielukket og åbner igen til september. Nedenfor kan du skrive dit spørgsmål til Brevkassen - det er gratis og anonymt. Udfyld venligst oplysningerne herunder - så kan vi bedst muligt hjælpe dig, og andre kan senere få glæde af dit spørgsmål. Det er kun dit kaldenavn der vises i brevkassen. Du kan forvente svar inden for en uge. Vi sender en e-mail med dit spørgsmål og svar, når dit brev er besvaret.

Dette navn vises på hjemmesiden

Ved at offentliggøre dit brev kan andre i samme situation få glæden af læse dit brev - på den måde kan vi hjælpe hinanden. Rådgiveren behandler og anonymiserer alle breve inden de bliver offentliggjort.