Udfordringer med værge tilkendt far efter retssag
Min far er enkemand og er diagnostiseret med alzheimers i maj 2017. Far har 4 børn, hvoraf den ældste og yngste søn ikke har haft kontakt med familien i snart 25 år. Den mellemste søn bor hjemme, og har altid boet hjemme. Da jeg bliver spurgt af bank, læger, kommune, osv., om at søge et værgemål på far i nov 2018, da jeg er den pårørende de har set sammen med far altid, så brød helvede løs og de 3 sønner bekæmpede ansøgningen med alt de havde. Min far har intet af værdi, så far og jeg aner stadig ikke hvorfor de reagerede sådan. Jeg trak min ansøgning tilbage for at få ro omkring far, men ældste søn søger i stedet for, både personligt, og økonomisk, og med fratagelse af retlig handleevne. Sagen går i Retten,da familieretshuset ser det for bedst. Ældste bror taber sagen, men en værge bliver sat på. Personlig og økonomisk værge og fratagelse af retlig handleevne. Dette skete i SEP 2020. Værgen fik sin sag for i læsning af retslige dokumenter, men det er jo forbi. Der er ting omkring far, som ikke fungere, f.eks hjemmeplejen, og at far lider overgreb af hjemmeboende søn. Dette har jeg fremført til værgen uden svar. Det er kommunen, som i sine observationer har skrevet ind at far lider overgreb. Jeg har bedt om at værgen får hjemmeboende søn til at betale husleje. Intet svar. Jeg har bedt værgen om at fikse det, som far er visiteret til i hjemmeplejen, men som han ikke får. Intet svar. Kommunen har skrevet til mig at værgen vil vejlede mig i hvad der skal gøres ved fars situation. I oktober 2020. Intet svar. Jeg har fremsendt en 2 siders forklaring fra far til værgen om hvad han gerne vil have skal ske så alt løser sig, i forhold til livet, til børn og kommune. Intet svar. Værgen har per telefon ikke haft kontakt til far siden 30. december 2021. Han ringer ikke tilbage når far prøver at ringe ham op. Værgen er netop tilkendt DKK ca 1.500,- per måned i vederlag for at styre fars ting. Jeg har skrevet til Familieretshuset for at de kunne lægge udgiften på os børn og ikke på far. Det er ikke blevet set som vigtigt, så derfor skal far selv betale ud af en meget svag økonomi. Værgen har ikke kontaktet mig siden han læste mit skriv medio februar 2021. Værgen forslår online møder, men vender ikke tilbage med tider. Værgen er advokat, og har åbenbart et rygte, som siger han ikke passer sine ting. Hvad gør jeg ved det? Han har lukket alt ned - kommune, fars dagcenter, lægen, kommunen. Alt. Hvis det var svært før, så er det umuligt nu. Har I kendskab til værger der ikke passer jobbet, eller ikke vil kommunikere med pårørende? Kan I hjælpe ? Venligst, Dorthe.
Svar fra Demenslinien:
Kære Dorthe
Det er desværre ikke første gang, at vi høre kritik af værgens varetagelse af sit hverv.
Man kan altid klage over værgen:
Når en person har fået beskikket en værge, har Familieretshuset som udgangspunkt en pligt til at føre tilsyn med værgen.
Det betyder også, at du kan rette henvendelse til Familieretshuset, hvis du er bekymret i forhold til værgens varetagelse af arbejdet som værge
Du har mulighed for at tale med vores advokat for en uddybning, du får kontakt til hende ved at ringe til os på Demenslinien på 58505850.
Demensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.