Juridiske forhold

Vidne til misbrug af dements penge.

Hej DL. Jeg skriver på vegne af en større gruppe nabo\/vidner, der oplever misbrug af en tidlig-dements penge og vi aner ikke hvad vi skal gøre. Sagen kort er at vi er er naboer til en førtidspensionist som desværre lider af alkoholdements og har “overgivet” sit hævekort til sin datter, som desværre er misbruger og på uhensigtmæssigt vis, bruger hans penge på euforiserende stoffer mv. Det efterlader vores nabo til tiggergang, efter helt basale ting, som rugbrød og pålæg. Heldigvis administrerer kommunen hans husleje men øvrige udgifter bliver ikke administrerer, såsom madordning via kommunen som var ved at bliver stoppet grundet manglende betaling som blev ordnet af en af os naboer. Vi har forsøgt at kontakte kommunens paragraf 99 men de kan ikke stille noget op - så vi aner ikke hvad vi skal stille op. Det er en meget sørgelig sag at være vidne til. Så derfor sørger vi råd om hvordan vi kan hjælpe vores nabo bedst? Kan vi lave en “indberetning” således at nogen fagpersoner kan vurdere om han har behov for en økonomiskværge? På forhånd tak

Læs hele brevet
07. september 2021

Svar fra Demenslinien:

Kære Fru. Larsen

Dejligt at høre at naboer passer på og bekymrer sig for hinanden.

Kedeligt er det til gengæld at kommunen ikke er gået ind i sagen.

Jeg vil anbefale jer at rette en bekymringshenvendelse til kommunen. I kan tage kontakt til kommunens demenskoordinator, i finder kontakten på kommunens hjemmeside. Demenskoordinatoren kan så tage kontakt til jeres nabo og gå ind i sagen.

Det lyder som om, at det er nødvendig med en uvildig økonomiskværge, men det afhænger selvfølgelig af, hvor påvirket jeres nabo er af demens og om han selv ønsker en værge eller anden form for hjælp.

Man kan også overveje, om det er nødvendigt med en politianmeldelse, men det bør nok kun ske, hvis din nabo er indforstået med dette, han har jo selv givet datteren sit hævekort.

Du er meget velkommen til at få en uddybning hos os på Demenslinien, hver tirsdag er der mulighed for at tale med en socialrådgiver.

Med venlig hilsen

Demensliniens rådgiver

 

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.

Tilbage til brevkassen

Bestil samtale

Skriv et brev til Demensliniens brevkasse

OBS: Brevkassen holder sommerferielukket og åbner igen til september. Nedenfor kan du skrive dit spørgsmål til Brevkassen - det er gratis og anonymt. Udfyld venligst oplysningerne herunder - så kan vi bedst muligt hjælpe dig, og andre kan senere få glæde af dit spørgsmål. Det er kun dit kaldenavn der vises i brevkassen. Du kan forvente svar inden for en uge. Vi sender en e-mail med dit spørgsmål og svar, når dit brev er besvaret.

Dette navn vises på hjemmesiden

Ved at offentliggøre dit brev kan andre i samme situation få glæden af læse dit brev - på den måde kan vi hjælpe hinanden. Rådgiveren behandler og anonymiserer alle breve inden de bliver offentliggjort.