Udnyttelse af dement?

I somras besøgte jeg min far og hans kæreste. Han visede tydlige tegn på glemsomhed og forvirring og begyndende demens. Jeg hjælpte ham med flere ting, bl.a hans økonomi, som han var meget urolig før. Jeg fik en fuldmagt til hans konto med tanke på fremtiden. Min far bor hos sin kæreste, men har bevarat sin egen lejlighed, hvis hun skulle dø. Hun er 89 år. Jeg har altid haft god kontakt med han og hans kæreste. Men lige pludseligt ændrede det sig, efter at min far nu har legat på hospitalet med hans fod. Hun beklagede sig over at det var svært, og fik betald hjemmepleje til at passe ham og gøre rent i hendes lejlighed på hans konto. Hun har for højt blodtryk og kan næsten ikke gå. Men min egen mor møtte dem ude i byen. Han kunde gå selv med rullator og tage færdtjænst. Jeg opdagede lige pludseligt at min fuldmagt var annullered. Hans kæreste fortalte min mor, da hun afleverede fars post til dem, at jeg boede for langt væk(3 timer med tog)til at varetage den. Min mor fik ikke lov at tale med min far. Hun fik at vide at han sov. Detsamme sket næste gang. Det er meget svært at komme til at tale med min far, da han ikke forstår at han skal afslutte et samtal for at nye samtal skal komme frem. Men han ringede til mig. Hans kæreste vil at han skal have varig eftersendelse af post til hendes lejlighed, hvilket i praksis betyder at han måste sælge den. Men han ønsker selv at beholde den. Senere ringede han også og sa at hun ville have at han skulle have en ny seng. Det vil jo så blive en hospitalsseng. Det vil han ikke. Min far er slet ikke så dårlig, som hun gør ham til. Men han er helt i hendes vold og hun bestemmer alt. Jeg undrer hvad det er jeg ikke må se på hans konto, siden de har frataget mig det. Jeg bor i Köpenhamn og han bor i Sverige. Jeg har kontaktet svenske pårørende linjen og advokaten siger at jeg kan lave en urosanmælen til kommunen. Hun har slægt overalt i kommunen og desuden er det ikke mit ønske at han i stedet for bliver anbragt på ældreboende. Jeg havde tænkt at be kommunen at få insigt i hans behandling, da jeg er anhørig. Men han skal give sit samtycke og hun vil nok ikke tillade det. Jeg mår meget dårligt over det hele. Jeg tænker at jeg burde ringe til hans kæreste og snakke med hende, men jeg får stærke mavesmerter ved tanken. Jeg vil helst bare holde mig væk, fordi jeg kan ikke holde ud at se på det. Men da har han ingen, der kæmper for ham og hans ret til selvbestemmelse.