Øvrigt

Far visiteret til demensplejehjem - Regler for bopælspligt i ejerlejlighed.

Hej, Min far er visiteret til demensplejehjem og skal dermed skifte folkeregisteradresse. Han fraflytter en ejerlejlighed (han er enkemand og bor alene). Hvordan står jeg, som både økonomisk og personlig værge, i forhold til salg af ejerlejeligheden? Skal den frasælges i ht. regler for bopælspligt i kommunen? Eller kan jeg beholde ejerlejligheden uden selv at tilflytte (stå tom - måske for at afvente priser på ejendomsmarkedet).

Læs hele brevet
31. maj 2023

Svar fra Demenslinien:

Kære Frank

Som jeg forstår dit brev, er du værge for din far både på det øknomiske og det personlige område. I forhold til salg af din fars lejlighed, er det det økonomiske værgemål der er gældende, og det som du skal bruge til salget af ejerlejligheden.

Dog skal en så stor beslutning altid godkendes af Familieretshuset, så du skal henvende dig til dem om salget. Linket til deres hjemmeside får du her: https://familieretshuset.dk/vaergemaal-sider/vaergemaal  

På dit spørgsmål om hvorvidt din fars ejerlejlighed skal sælges umiddelbart efter flytning på plejehjem, kan jeg ikke svare dig præcis, idet der kan være forskel fra kommune til kommune hvordan boligreguleringsloven forvaltes. Derfor vil jeg anbefale dig, at tage kontakt til kommunen og få en konkret vejledning for, hvilke regler der gælder i den kommune hvor din fars ejerlejlighed ligger.

Det fremgår dog af loven, at når en bolig er sat til salg, betragtes den ikke som tom, og må derfor gerne stå ubeboet i salgsperioden.

 

 

 

 

 

 

 

 

l

Med venlig hilsen

Demensliniens rådgiver

 

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.

Tilbage til brevkassen

Bestil samtale

Skriv et brev til Demensliniens brevkasse

OBS: Brevkassen holder sommerferielukket og åbner igen til september. Nedenfor kan du skrive dit spørgsmål til Brevkassen - det er gratis og anonymt. Udfyld venligst oplysningerne herunder - så kan vi bedst muligt hjælpe dig, og andre kan senere få glæde af dit spørgsmål. Det er kun dit kaldenavn der vises i brevkassen. Du kan forvente svar inden for en uge. Vi sender en e-mail med dit spørgsmål og svar, når dit brev er besvaret.

Dette navn vises på hjemmesiden

Ved at offentliggøre dit brev kan andre i samme situation få glæden af læse dit brev - på den måde kan vi hjælpe hinanden. Rådgiveren behandler og anonymiserer alle breve inden de bliver offentliggjort.