Flytning - hund
Kære Demens linje Min far har fået plejebolig pr. 1. september i Valby, og han er bosiddende på Bornholm. Jeg er værge for min far : (T H I K E N D E S F O R R E T : XXXX undergives værgemål i personlige og økonomiske anliggender. XXXX fratages den retlige handleevne angående indgåelse af aftaler om lån, køb og salg samt abonnementsaftaler.) Min far er nu så demensramt, at han ikke kan tage vare på sig selv i eget hjem, selv om han har plejepersonale på 24\/7 Han har en stor hund, som er hans et og alt. Men plejeboligen som han har fået tildelt, kan han ikke have hunden med, med mindre at han selv kan varetage pasning og pleje af hunden. Da han ikke kan tage vare på sig selv, så kan han heller ikke tage vare på hunden. Desværre kan hverken jeg eller min bror have hunden, ellers ville det ikke være et problem. Jeg vil høre jer, hvordan jeg skal agere i denne situation. Min far vil med al sandsynlighed miste livsgnisten, ved at hunden ikke er der. Hvordan får jeg ham på andre tanker? Hvordan får jeg ham til at fokusere på at han kommer tæt på familien, og får mere socialt samvær ved flytningen? Jeg og min bror tager til Bornholm den 24. august, og har derved nogle dage til at præge min far positivt. Skal vi fortælle min far at hunden ikke kan komme med? Eller skal det være en pludselig overgang? Håber I kan komme med lidt input til situationen.
Svar fra Demenslinien:
Kære Ann
Tak for brevet.
Jeres far står overfor store omvæltninger. Samtidig med at han skal flytte i plejebolig, skal han også sige farvel til sin hund. På en eller anden måde, kan det være godt at anerkende dette, ved at tale med jeres far om det på et niveau, han kan forstå. Hvis han f.eks. bliver ked af det, kan I hjælpe ham ved at huske gode historier om hunden eller huset.
Det kan være svært at svare konkret på, hvornår I skal fortælle jeres far, at hunden ikke kan flytte med. Klarhed og ærlighed kommer man langt med.
I kan tale med personalet om jeres bekymring, så de kan hjælpe med at sætte aktiviteter i gang, der kan udfylde jeres fars tid. Især opgaver, hvor jeres far kan føle sig nyttig og hjælpe til, kan gøre hans tilknytning til det nye sted lettere for ham.
Måske har plejecentret nogle gange besøg af en hund. Flere steder ses det at en rolig hund kan komme med på arbejde med en ansat eller plejecentret har en besøgshund tilknyttet. Hvis der er sådan en ordning, kan det måske være med til at jeres far bevarer livsgnisten.
Du er altid velkommen til at kontakte os på Demenslininen (tlf. 5850 5850) for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.