Hvad gør man når en forælder bliver dement
Jeg er i tvivl om at det er okay at modsige/irettesætte min far når han ikke længere ser/oplever livet som det er Et eksempel : Han bliver indlagt på Skejby da han havde brækket 2 ribben og punkteret lungerne (lungen) Mens han var indlagt ringede han gentagende gange til alle hans børn (vi er 3) og beskyldte vores mor for at hun havde fået ham anbragt et sted så hun kunne komme ud at føjte.
Svar fra Demenslinien:
Kære Hanne
Det er altid utrolig svært, når virkeligheden opfattes helt anderledes af den, som har en demenssygdom. Det kan være grobund for mange svære konflikter, som kan betyde, at nogle familiemedlemmer trækker sig, da det bliver for hårdt.
Det er altid en hårfin balance og kræver en nødvendig afvejning hver gang, om man skal forsøge at ændre på forestillingen eller man bare skal lade tingene fare.
I hverdagen kan man undgå mange konflikter ved ikke konstant at irettesætte. Det er hårdt hele tiden at få at vide, at man tager fejl og er forkert afmarcheret, for den som er syg. Reaktionen vil ofte være vrede og frustration. Det er vigtigt at lade små ting, som, om man har spist suppe eller frikadeller til middag eller, om det er 2 uger eller 2 dage siden, man sidst var på besøg, være ligegyldige. Disse ting, som ikke betyder noget - lad det fare!
Men, det eksempel, som du kommer med, hvor din mor bliver beskyldt for at have anbragt din far på hospitalet for selv at kunne gøre, hvad hun vil - måske endda se andre mænd, er mere alvorligt og bunder dybere. Det må være rigtig svært for din mor og også for din far, som virkelig har den forestilling og forklaring på situationen. En måde, at gribe det an på kan være, at sige til din far, at du kender din mor som et trofast og særdeles uselvisk menneske, som aldrig ville kunne finde på at gøre noget sådant. Du fortæller ham, at din mor tværtimod har sørget for, at han er blevet indlagt på grund af brækkede ribben, hvilket er absolut nødvendigt! - og samtidig ved du, at din mor også er ked af det og savner ham. På den måde giver du din far en anden vinkling af situationen samtidig med, at du ikke udstiller ham. Bliv ved med at gentage samme forklaring og bed din mor og resten af familien om at gøre det samme. Din far vil måske efterhånden tage denne forklaring til sig og gøre den til sin egen.
Det gælder med andre ord om at vælge sine kampe med omhu. Lad det uvigtige fare og vær mere vedholdende med det vigtige, tænk samtidig altid på at undgå kritik og udstilling af din far.
Med venlig hilsen
Demensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.