Min demente far var aggressiv på camping tur - jeg er ked af det og drænet psykisk
Jeg har lige været på camping med min elskede far, og fandt ud af han er mere dement end antaget, og det rystede mig, da min bror sagde han kun var begyndende dement Må sige at jeg efter 24 timer måtte køre hjem med ham igen, da han drænede mig totalt psykisk og mentalt, fordi han flere gange blev aggressiv og glemte det igen. F.eks. kørte vi i Ree park og skulle med toget for at se dyrene, det ville han så ikke alligevel - fint nok! Så gik vi hen og så på aberne, og pludselig lå han og rodede på jorden fordi han væltede over en sten. Så kørte vi hjem igen og der beskyldte han mig for at ville skade ham. Han råbte og skreg at jeg var en kælling osv. i den dur. Til sidst faldt han i søvn så jeg kunne køre hen og købe nye bukser til ham. Da jeg kom tilbage, sov han stadig. Hele turen har drænet mig totalt, og idag er jeg så ked af det og psykisk træt. Det skal siges at hans demens kom efter vores mor døde for 1 1/5 år siden, og det er kun mig han behandler sådan, ikke min bror. Og oveni det skal jeg prøve at finde vej frem til alt hjælp med udredning osv. til ham. Hvordan skal jeg forholde mig til alt dette her??
Svar fra Demenslinien:
Kære irene
Dit brev viser med al tydelighed, at I står en en svær situation og har brug for hjælp.
Du beskriver hvor stor en udfordring det har været både for dig og for din far at være på camping.
Din far har ikke været i hans vanlige trygge rammer, med en dagligdag som er kendt for ham. Dette kan være årsagen til, at han føler sig presset og utryg, og derfor reagerer han helt uforståeligt og uvant, set ud fra din vinkel. Men i hans situation har det været det eneste han kunne gøre og et udtryk for, at det har været for svært for ham at agere i.
De vante daglige og trygge rammer som i hans dagligdag gør det muligt for ham at kunne begå sig er væk, og derfor bliver hans reaktion ukendelig for dig. Du beskriver også at hans demens er blevet tydelig for dig efter din mors bortgang. Den beskrivelse er ganske typisk, for ofte kompenserer den raske ægtefælle for de ting, som er blevet svære for den syge, og dermed kan det være svært for andre at se hvor meget sygdommen reelt er fremskreden. Din mor har i dagligdagen også været din fars trygge ramme.
Det var en god beslutning af dig at afslutte campingturen og køre hjem, for det har ganske sikkert været det bedste for din far, og dermed også for dig. Din far har ikke haft glæde af at blive endnu mere forvirret og utryg, som en længere campingtur vil have afstedkommet.
Min anbefaling til dig vil være at tage kontakt med din fars egen læge hurtigst muligt og fortælle lægen hvad du oplever. Det er din fars læge som kan henvise til en udredning for demens.
Det er helt forståeligt at du sidder tilbage med en følelse af afmagt og at campingturen var en stor belasning for dig, men prøv om du kan vende det om og tænke, at nu fik du for alvor set hvor svært din far har det, og hvor vigtigt det er for ham, at få din hjælp til at søge læge.
Hvis du har brug for en samtale er du altid velkommen til at kontakte os på Demenslinien på tlf. 5850 5850.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.