Fratagelse af kørekort og bil
Hej Min kære farmor har fået eh kørselsforbud. Hun forstår det ikke og derfor har vi været nød til at fjerne bilen. Hun giver pænt nøglerne til min onkel, og alt går roligt. Men så starter lavinen - hun ringer og sms\'er i et væk om at min onkel og far har stjålet bilen. Hun mener ikke hun har noget kørselsforbud og hun mener ikke at de ting der er aftalt og sket rent faktisk er sket. Hun er meget vred og forstår slet ikke hvad det sker. Og hun skifter mellem at ringe og tilbyde min far bilen og acceptere det og være vred, angribe verbalt og true med at melde den stjålet. Hvad gør man? Hvordan kan vi forklare hende det? Papirene fra lægen ligger fremme hos hende, men hun mener ikke det er hendes papirer. Mvh. Et meget fortvivlet barnebarn
Svar fra Demenslinien:
Kære Christina
Det er en meget svær og hård besked at få, at man ikke længere må køre bil, for mange er det en stor del af deres identitet. For personer med demens er situationen ofte endnu sværere. Erkendelsen af sygdommen og hvad den betyder er ikke tilstede, samtidig med, at aftalerne omkring bilkørslen bliver glemt. Det skal tages op igen og igen, med samme smerte hver gang.
Din farmor har på et tidspunkt accepteret at skulle ophøre med at køre bil og hun har selv afleveret nøglerne til din onkel. Hvad var det ,der skete i den situation, som gjorde, at hun accepterede det? - Hvad blev der talt om og sagt til hende?
Det er vigtigt at I, i familien, kigger på de situationer, som er lykkedes i forhold til din farmors accept af at stoppe med at køre bil. Spørg eventuelt din onkel om, hvordan samtalen forløb, da hun gav ham bilnøglerne. Hvad blev der sagt, som gjorde, at hun kunne forholde sig accepterende overfor beslutningen? Find frem til dette og aftal at I alle gentager nogenlunde det samme hver gang, din farmor bliver vred over at bil og nøgler er taget fra hende. Hvis alle siger det samme og gentager det igen og igen, vil det sandsynligvis efterhånden blive forankret hos din farmor også selvom, hun har svære problemer med hukommelsen. Understøt det sagte med et tilsvarende på skrift, som et notat på et stykke papir. Sørg for at papiret ligger synligt fremme hos din farmor- meget gerne nedskrevet sammen med hende, med de ord, der gør, at hun accepterer, at hun nu ikke længere må køre bil.
I kommer til at gentage det mange gange og I bliver nødt til at være tålmodige. Prøv samtidig også at møde din farmor i, hvor svært og træls det er, at hun ikke længere må køre bil, selvom hun altid har været en god bilist. Mød hende i den sorg, det er for hende.
Du og familien er meget velkomne til at ringe til os på Demenslinien for en uddybning.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.