Svar fra Demenslinien:

Kære Du

Helt grundlæggende er det en god ide, at du indhenter viden om din pårørendes demenssygdom og for eksempel deltager i et kursus for pårørende Du får indsigt i, hvordan sygdommen påvirker din hustru, og indsigt giver dig de bedste forudsætninger for at skabe et godt samvær og give den omsorg, som er bedst for din hustru.

Du kan dog ikke forvente, at den omsorg, du giver i dag, også er den mest hensigtsmæssige i morgen. Sygdommen udvikler sig hele tiden og kan ændre din hustrus behov. En stor del af det at være omsorgsgiver handler om at prøve sig frem og finde nye måder at gøre tingene på, uden at din hustru mister værdighed.

I sygdommens tidlige fase kan I i vid udstrækning holde fast i hverdagen, som I kender den. Det giver tryghed med kendte strukturer og aktiviteter. Respekter din hustrus selvstændighed og træd ikke til med hjælp, før behovet opstår.

Ved langt de fleste demenssygdomme er hukommelsen en af de første kognitive funktioner, der svigter. I kan tale om oplevelser, I har her og nu, og I kan muligvis også tale om oplevelser og hændelser fra i går eller sidste uge. Men undgå at stille hv-spørgsmål - hvordan, hvorfor, hvornår, hvor, hvilke - det kan gøre din hustru forvirret og utryg, hvis hun ikke kender svaret, og hun kan opleve det som et nederlag.

Hjælp hellere samtalen på vej ved at være konkret og bruge konstateringer. I stedet for at spørge, om din hustru kunne lide den isvaffel, I fik forleden dag, da I var ved stranden, så konstater, at "det var en dejlig isvaffel, vi fik, da vi sad ved stranden forleden dag. Du fik en af de helt store med tre kugler jordbæris og en flødebolle oveni." Det konkrete billede vil måske få din hustru til at mindes dagen, og måske vil I kunne tale om, at det var dejligt vejr eller om, hvad I lavede bagefter. Det kan også være, at det ikke fremkalder nogen, minder om dagen, men lad det ikke være afgørende for, om jeres samvær her og nu er meningsfyldt. Samværet i sig selv styrker din hustrus oplevelse af at føle sig accepteret.

Hvor meget, og hvad I kan tale om, afhænger af, hvor fremskreden demenssygdommen er, og hvilke omgivelser I befinder jer i. Hvis der er mange mennesker, støj, aktiviteter og mange forskellige genstande omkring jer, kan det gå ud over koncentrationen.

Humor kan være med til at skabe en god stemning, men brug ikke ironi. Personer med demens opfatter, hvad der bliver sagt, helt konkret. Derfor skal du heller ikke bruge talemåder, som 'når katten er ude, danser musene på bordet'.

Det er en god ide at bruge kropssprog og pege på genstande, du taler om. Tal tydeligt og i korte sætninger. Vær tålmodig. Det sværeste er at finde den balance, hvor du støtter din hustru i det, hun gerne vil sige, uden at hun føler, at du behandler hende som et barn.

Demensliniens rådgiver

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.