Skal jeg fortælle, at far er død?
Min mor har Alzheimers sygdom og bor på plejehjem. Jeg besøger hende cirka en gang om ugen. Det plejer at være hyggeligt, og hun bliver glad for at se mig. I den sidste tid synes jeg dog, at det er blevet rigtig svært, da hun igen og igen spørger efter min far, som døde for fire år siden. I starten når hun spurgte, svarede jeg, at far var død, men det gjorde hende helt ulykkelig. Hun mente ikke, at hun havde fået at vide, at han var død. Så ud over at være meget ked af det, bebrejdede hun mig, at jeg ikke havde fortalt hende det. Det er frygteligt at opleve hendes store sorg, som er lige stor hver gang. Men jeg ønsker heller ikke at lyve for hende. Hvad gør jeg?
Svar fra Demenslinien:
Kære Datter
Da din mor ikke længere kan huske, at din far er død, vil hun, som du fortæller, opleve beskeden om sin mands død som var det første gang. Det er voldsomt og sorgfuldt at få beskeden om, at ens ægtefælle er død - måske endda flere gange dagligt. Derfor er det en god ide at møde spørgsmålet på en anden måde end blot at svare med den hårde realitet. Det er rigtig fint at vælge ikke at ville lyve. Ved at lede samtalen et andet sted hen, er det heller ikke nødvendigt. Mød din mor, hvor hun er, når hun spørger efter din far. Det kan gøres ved at tale om din far, hvad han står for og de gode oplevelser, I har haft sammen. Hvis dette ikke er muligt, kan du svare: ”Far er her ikke, men jeg er. Lad os gå en tur” eller ”Lad os gøre det her sammen”. Altså komme din mor i møde for derefter at flytte opmærksomheden et andet sted hen. Indimellem husker din mor måske, at din far er død. Her kan I tage samtalen om, at han ikke er her mere – men det kan godt være glemt kort tid efter.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.