Udredning og behandling

Medicinsk behandling eller ej

Min mor fik diagnosen alzheimer demens for en god måned tid siden. Hendes demens er opdaget på et tidligt stadie, og lægerne har tilbudt medicinsk behandling. I første forsøg fik hun tilbudt donepezil, men afbrød hurtigt behandlingen grundet bivirkninger. Nu tilbydes hun rivastigmin. Jeg har prøvet at læse mig frem til noget forskning omkring medicinen, og læst med i en pårørende gruppe. Mit spørgsmål er: er det korrekt at medicinen kun har en effekt på 1-3 år? Hvad er konsekvenserne når medicinen ikke mere har en effekt? Vi har talt om, hvor vidt det overhovedet giver mening at tage medicinen, hvis effekten kun er på mellem 1 -3 år, særligt med tanke på mulige bivirkninger af behandlingen. Nogle af de fortællinger jeg har hørt fra pårørende, er at de oplever sygdommen meget hurtigt bliver forværret når medicinen ikke længere tages. Vil det være bedre, både fysisk og psykisk at lade processen gå sin naturlige gang?

Læs hele brevet
06. april 2021

Svar fra Demenslinien:

Kære Marianne

Det er en god ide, at din mor nu er overgået til depotplaster Rivastigmin, da det ofte giver færre bivirkninger end tabletbehandling.

Behandlingen betyder, at din mor kan fungere bedre i længere tid end, hvis hun ikke fik behandlingen. Medicinen virker ved at øge mængden af signalstoffet acetylkolin i hjernen. Herved kan ses en forbedring i det daglige funktion, men behandlingen hindrer ikke  Alzheimers sygdom i at udvikle sig over tid. Medicinen fjerner  altså ikke sygdommen.

Du spørger om medicinen vil virke længere end 1 - 3 år. Det har over tid vist sig, at mange med Alzheimers sygdom har glæde af medicinen resten af deres liv. Den eneste måde, man kan afgøre om medicinen stadig gør gavn er ved at holde en lille pause med medicinen og samtidig observere tæt om funktionsniveauet bliver dårligere uden medicinen. Det er dog meget vigtigt at pausen bliver ganske kort, da et funktionstab, som følge af manglende medicin, typisk ikke kan indhentes igen.

Hvis det viser sig at Rivastigmin ikke længere har effekt vil din mor muligvis kunne få tilbudt behandling med Memantine.

Sideløbende  med medicinen er det vigtigt, at din mor har et et aktivt liv med meningsfulde sociale aktiviteter, da det er mindst lige så effektivt, som medicinsk behandling.

Du er meget velkommen til at ringe til Demenslinien for en uddybning på 5850 5850.

 

Med venlig hilsen

Demensliniens rådgiver

 

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.

Tilbage til brevkassen

Bestil samtale

Skriv et brev til Demensliniens brevkasse

OBS: Brevkassen holder sommerferielukket og åbner igen til september. Nedenfor kan du skrive dit spørgsmål til Brevkassen - det er gratis og anonymt. Udfyld venligst oplysningerne herunder - så kan vi bedst muligt hjælpe dig, og andre kan senere få glæde af dit spørgsmål. Det er kun dit kaldenavn der vises i brevkassen. Du kan forvente svar inden for en uge. Vi sender en e-mail med dit spørgsmål og svar, når dit brev er besvaret.

Dette navn vises på hjemmesiden

Ved at offentliggøre dit brev kan andre i samme situation få glæden af læse dit brev - på den måde kan vi hjælpe hinanden. Rådgiveren behandler og anonymiserer alle breve inden de bliver offentliggjort.